6.12.06

Rektor søges!!



Jeg blev så glad for at se aktionen og i den interne mail synes det også at være blevet taget alvorligt fra ledelsens side.
Nu må vi se om Gøsta vil indgå den dialog med de studerende, en dialog som ellers ikke har eksisteret.

Det er et stort arbejde der skal gøres og indtil videre har det taget evigheder bare for ledelsen og lærergruppen at nå til enighed om retningen for uddannelsen - og uden synlige resultater.

Grundlæggende ligger der jo et tæppe af uenighed hos designere i DK - fornægtelse af økonomi, strategi og ikke mindst teori som en vigtig del af designfaget. Mange ældre designere holder stædigt fast på håndværket som eneste designparameter - og er lukkede overfor anden tilgang til faget.
Der burde i disse år være et godt udgangspunkt for at udvide designbegrebet, men det er som om energien og viljen til at skabe en bedre uddannelse mangler - det hele strander i denne sort hvide snak om håndværk og teori.

Imens har de studerende kunne se deres uddannelse smuldre, lærere gå af og udviklingen lade vente på sig.

Vi har en skole hvor dem der klarer sig godt er dem der udnytter friheden - og det er fint - men det er på bekostning af det fælles mål, forskningen, undervisningen, dialogen og i sidste ende udvandning af det kreative potentiale Danmark bryster sig af.
www.flickr.com
Nanna Munnecke Barlby's items Go to Nanna Munnecke Barlby's photostream