Fællesskabets betydning

”Dyder og dømmekraft kan vanskeligt udvikles i ensomhed. Vi dannes i fællesskab med andre. Grunde og overvejelser må tilsvarende afprøves i fælles samtale. Det gode liv må allerede af disse grunde være et liv med andre. Deltagelse i fællesskaber er imidlertid også i sig selv en central komponent i det gode liv, uanset om der er tale om kærlighedsforhold, venskaber eller andre former for sociale fællesskaber. Vi vil vanskeligt kunne forstå os selv uafhængigt af samkvem med andre, og vort nærvær og engagement er da også i høj grad koblet til det fælles liv med andre. Også her finder vi selvforglemmelsen: andres glæde kan ofte være svær at skelne fra ens egen, og andres udfoldelse kan opleves som en forlængelse af ens egen udfoldelse. Andres optagethed af emner eller genrer, jeg ikke selv har evner for eller tid til, giver mig tilmed mulighed for oplevelser og indsigter, jeg aldrig på egen hånd ville kunne opnå."